Lejernes Landsorganisation i Danmark Retur til forsiden

Bliv medlem | Lejeloven A-Z | Regler og love | Pressemeddelelser | Artikler og analyse | Internationalt | Links


Retur til forsiden


  • Bliv medlem
  • Sagsbehandling
  • Hvad er LLO
  • Lejeloven A-Z
  • Regler og love
  • Pressemeddelelser
  • Artikler og analyse
  • Internationalt
  • Links
  • Kurser
  • Høringssvar
  • Åbningstid

     

     

     

     

     

     

     
    Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

     

     

  •  
    20-03-2012  -   Lejernes LO, Herning afdeling

    Forlader formandsstol til fordel for folketingsarbejdet

    Lejernes LO’s afdeling i Herning fik i aftes ny formand. Lars Dohn, mangeårig formand for afdelingen havde valgt at trække sig fra posten for at hellige sig arbejdet i Folketinget. Han ønskede derfor at blive afløst fra posten som formand, idet han ikke havde ret mange friaftener og weekender tilbage.

    Ny formand blev Marius Kristensen, der længe har været aktiv i arbejdet. Marius har været bestyrelsesmedlem i flere perioder, samt frivillig sagsbehandler. Han er medlem af beboerklagenævnet i Ikast – Brande og suppleant til Huslejenævnet i Herning. Han er ligeledes udpeget til dommer i Boligretten.

    Lars Dohn fortalte i sin beretning om øget aktivitet og fremgang i arbejdet – og om mange problemer med udlejere. Lejernes LO i Herning indbragte i 2011 i alt 70 sager for husleje- og beboerklagenævn. Der er f.eks. tale om sager med skimmelsvamp og fraflytteregninger, som lejerne ikke er tilfredse med. Der er særligt tale om en stor bunke sager som kommer i huslejenævnene, og kun enkelte sager i beboerklagenævn.

    Dette giver en del arbejde til de frivillige sagsbehandlere. Deres arbejde blev rost, også de tidligere frivilliges indsats, - nu tidligere stud jur. Henrik Fogh har således f.eks. forladt arbejdet i Herning efter endt jurastudie til fordel for en stilling i sekretariatet for huslejenævnene i København.

    Lars Dohn berettede endeligt om arbejdet i Folketinget. Det særligt ved at gennemgå de dele af regeringsgrundlaget, der handler om lejeboliger. Herunder at en revidering af lejeloven er nødvendig.

    Herning er et ureguleret område sammen med Ikast - Brande. Det betyder at lejerne betaler forholdsvis meget for deres lejligheder og har urimelige vilkår på det private område. Lars Dohn lovede at det ville han også i Folketinget vil arbejde for, at denne urimelighed bliver ændret, men det vil være svært at få til at bære igennem mandatmæssigt.

    Marius Kristensen takkede under generalforsamlingen Lars for indsatsen. Han ser det som en tung opgave at skulle løfte formandsopgaven efter Lars Dohn. Det kræver ydmyghed at overtage posten efter en så formidabel mand på posten.

    Lars Dohn fortsætter herefter som menigt medlem af bestyrelsen.

    Kassereren Ellen Johansen kunne under regnskabsfremlæggelsen for andet år i træk fremvise et pænt resultat med et betydeligt overskud. Ellen genvalgtes som kasserer.

    Udover Marius Kristensen, Lars Dohn og Ellen Johansen består bestyrelsen herefter af Benny Leth og Jørgen Andersen. Til suppleanter valgtes Ingrid Kjeldsen og Ove Thomsen. Birthe Ørsted blev valgt til revisor.

    Under mødet deltog Jørgen D. Jensen fra Lejernes LOs kontor i Skive og Ole Schunk fra Holstebro.

    Mange herningensiske medlemmer kender Ole Schunk fra hans arbejde som sagsbehandler – også ved Herningkontoret.

    Jørgen D. Jensen varetog dirigentopgaven, og berettede efterfølgende om udviklingen i samarbejdet om styrkelse af medlemsservicen mellem jysk/fynske afdelinger af Lejernes LO.

    Printversion    Tilbage

     

    Lejernes Landsorganisation - Reventlowsgade 14, 4. - 1651 København V. - Tlf.: 33 86 09 10 - Fax: 33 86 09 20 -