Dagbladet Politiken bringer i dag en forsidehistorie, hvor lejere, der bruger deres ret til at få sat lejen ned, hænges ud som spekulanter og snydere. Særligt fokus er der kommet på den situation, som opstår ved udlejning af en ejerlejlighed. Her fremstilles udlejeren som et offer for en urimelig lovgivning. Udlejeren har ikke ret til en markedsleje, eller en leje, der sikrer en dækning af udlejerens omkostninger.

Lejernes LO mener, at udlejning af ejerlejligheder er en dårlig løsning på det problem, at der mangler betalelige boliger til lavindkomsterne. Der findes 263.000 ejerlejligheder. Heraf er 116.000 udlejet. 90.000 af de udlejede ejerlejligheder ligger i den ældre boligmasse.

Udlejning af ejerlejligheder og parcelhuse er for Lejernes LO ok, såfremt udlejningen er begrundet i midlertidigt fravær pga. af uddannelse i udlandet, militærtjeneste, længere hospitalsophold, fængsel eller lign. Eller at man fx arver en bolig, og først vil flytte ind i den om tre år, når man bliver pensioneret. De første punkter svarer til lejerens fremlejeret.

De fleste ejerlejligheder udlejes imidlertid tidsbegrænset, fordi udlejeren ønsker at kunne få boligen fri til salg, hvis priserne ændrer sig gunstigt og fordi lejere uden tidsbegrænsning er sikret et års opsigelse, hvis ejeren vil flytte ind.

Udlejning af ejerlejligheder er for Lejernes LO ikke ok, når det skyldes, at man ikke finder priserne på ejerlejligheder gode nok lige i øjeblikket. I så fald er det fint, at Boligretten tilsidesætter tidsbegrænsningen.

Hvis lejelovgivningen ændres, således at der bliver ret til generel tidsbegrænsning og markedsleje ved udlejning af ejerlejligheder, får det følgende virkninger:

Der vil gå spekulation i opkøb af ejerlejligheder. Resultatet er, at boligmarkedets marginalgrupper, de unge uden forbindelser eller rige forældre, de fraskilte osv. vil flik flakke rundt på boligmarkedet i kortidslejemål og ingen tør/kan klage over lejen.

Så i sidste ende handler dette om, hvem der skal betale for boligmarkedets krise. Skal boligejeren få lov til at leje ud tidsbegrænset til høj markedsleje, eller skal lejeren sikres en reguleret omkostningsbestemt leje. Boligejeren får jo dækket sine omkostninger på lang sigt, men ikke på kort sigt. Derfor bør boligejeren, hvis han ikke selv kan bruge sin ejerlejlighed, sælge ejerlejligheden og gavne dansk erhvervsliv ved at investere i aktier og obligationer i stedet. Boligejeren er trods alt den bedst stillede af de to parter.

Printversion    Tilbage