Begrav fiaskoen - den indbyder ikke til gentagelse
Regeringen har udsat beslutningen om, hvad der fremover skal ske med den omdiskuterede og stærkt kritiserede forsøgsordning for salg af almene boliger. ”Det skal regeringen ikke høre et ondt ord for, tværtimod”, siger LLO’s formand, Helene Toxværd. ”Begrav hellere fiaskoen én gang for alle”, siger hun, ”og lad os snakke om vigtigere ting i stedet”.
Forsøgsordningen udløb ved årsskiftet og blev med kun 46 solgte boliger - efter LLO’s opfattelse - en total fiasko. Oppositionen i Folketinget er imod en ny forsøgsordning, og Dansk Folkeparti har også nogle betingelser for en ny model.
( Vi Lejere 2/2010, Side 7)
