Regeringens finanslovsforslag for 2009 viser, at regeringen vedvarende fører en klassepolitik, som først og fremmest tilgodeser den halvdel af befolkningen, der bor i ejerbolig.

Regeringens skattereform lige før folketingsvalget 2007 gav en lettelse på 10 mia. kr. årligt, først og fremmest til mellem - og højindkomsterne. Lejerne blev sorteper, skattelettelserne var skæve og energiafgifterne røg op. Nu kommer regeringen med en tvungen opsparing, som igen rammer skævt.

Og regeringen fastholder skattestoppet for ejendomsværdiskatten, en ordning, som i 2009 koster staten mere end 8 mia. kr., ligesom regeringen ikke vil beskatte de enorme arbejdsfri kapitalgevinster i ejerboligsektoren.

Regeringen har ført en finans- og kreditpolitik, der har pustet de private ejendomsformuer i vejret. Siden 1997 er boligformuen vokset med 2040 mia. kroner. Lejernes LO har forståelse for taberne, når en hasarderet og uigennemtænkt boligpolitik fører til at ejerboligpriserne pludselig falder, og pt. imødeses et prisfald over nogle år på 15 – 20 pct. Men det må huskes, at priserne i 2005 steg med 17,5 pct., i 2006 med 21,6 pct. og i 2007 med 4,5 pct. Og vi skal helt tilbage til starten af 90erne for at finde huspriser, der ikke markant oversteg inflationen.

Regeringens finans- og kreditpolitik har givet en langvarig forbrugsfest i ejerboligsektoren. Ved hver finanslov har LLO efterlyst en kompensation til lejerne. Forbrugs- og formuefordelingen i Danmark er blevet skævere og skævere.

Pt. udlejes nybyggede ejerlejligheder i stort tal. De private udlejere spekulations-moderniserer hver tredje ledig lejlighed for at få markedsleje. Der er på den måde opstået en gruppe af højlejeboliger, hvor lejerne til forskel for andre har en helt ustøttet boligudgift. Andelsboligerne er ikke længere for almindelige nye boligsøgende på boligmarkedet. Nye almene boliger opføres ikke, de bliver også for dyre.

Det er, som om regeringen ikke har opdaget, at der ikke er eller har været en kanon forbrugs - og formuefest for lejerne. Regeringen nægter også at se på de lejeboligsøgendes problemer. Det er ikke alle, der kan klare sig med forældrekøb. Det er ikke fair play. Flere og flere vil efterhånden opdage den øgede klassedeling af levevilkårene.

Finansloven kunne rette op på dette, ved at give tilskud til højlejeboligerne og sikre, at der igen kan opføres boliger, der er til at betale for almindelige indkomster og singler, der ikke har formue. Det koster at oprette lejernes efterslæb, men både pengene og det finanspolitiske råderum er der, hvis man vil prioritere anderledes.

Printversion    Tilbage