Lejernes Landsorganisation i Danmark Retur til forsiden

Bliv medlem | Lejeloven A-Z | Regler og love | Pressemeddelelser | Artikler og analyse | Internationalt | Links


Lejeloven A - Z


  • Forord
  • Hvilken lov, ejendom og lejemål
  • Lejekontrakten
  • Vedligeholdelse
  • Lejefastsættelse
  • Lejen i små ejendomme
  • Lejen i større ejendomme
  • Lejefastsættelse i øvrigt
  • Forbedringer
  • Lejers råderet
  • Varmeregnskab
  • Beboerrepræsentation
  • Opsigelse og ophævelse
  • Fraflytning
  • Tilbudspligt/andelsbolig

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     
    Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

     

     

  •  

    Lejeloven A - Z

    Det er Lejernes LO’s erfaring, at alt for mange lejere i privat udlejningsbyggeri ikke kender deres rettigheder. Ofte betaler lejeren en for høj husleje eller accepterer andre ulovlige forhold ved at være passiv. Alt sammen forhold man kan gøre noget ved, hvis man vel og mærke gør noget og gør det i tide.

    Lejeloven A - Z omhandler ikke alle de problemer, man kan komme ud for som lejer, men oplysningerne kan være en hjælp til de mest almindelige spørgsmål.

    De regler, vi har beskrevet, gælder for leje af beboelseslejemål i privatejede udlejningsejendomme, herunder udlejede parcelhuse og ejerlejligheder, blandede lejemål og klubværelser. Reglerne gælder ikke, hvis du lejer en lejlighed ejet af et alment boligselskab eller hvis du lejer et erhvervslejemål.

    Selv om du efter læsning af Lejeloven A - Z er sikker i en sag, så kontakt Lejernes Landsorganisation. Det kan koste dyrt at lade være. Lejelovgivningen er meget svær at finde ud af, også for eksperter. Lejelovgivningen er ikke for "gør det selv" folket.

    Du skal endvidere være opmærksom på, at Lejeloven A - Z ikke går i detaljer i de enkelte emner, og kan være forældet ved, at lovgivningen er ændret efter udgivelsesdatoen.

    Du vil hurtigt opdage, at lejelovene er meget indviklede og uigennemskuelige. Det skyldes, at lejelovgivningen er udtryk for et politisk forlig mellem en højre side i folketinget, der ønsker en markedsbestemt leje (udbud og efterspørgsel), og en venstre side, som ønsker en kontrolleret lejefastsættelse med maksimalpriser samt en udvidet beskyttelse af lejernes interesser i aftaler lejer/udlejer imellem. Derfor er lejelovene blevet et politisk kludetæppe.

    Lejernes LO i Danmark er en sammenslutning af mere end 40 selvstændige afdelinger, hvor man ved medlemskab kan få råd, vejledning og assistance.

    Lejernes LO har ca. 50.000 lejere tilsluttet og den vigtigste opgave for organisationen er at arbejde for en bedre lovgivning.

    Er du i tvivl om dine rettigheder eller ønsker du yderligere rådgivning, er det en rigtig god ide at blive medlem.

    Mvh. Lejernes Landsorganisation

    Ønsker du hjælp og assistance - læs her
    Lejernes LO er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores muliged for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.
    Den letteste adgang til hurtig hjælp er gennem indmeldelse: Bliv medlem - elektronisk indmeldelse
    Indmeldelse kan også ske ved kontakt til en af vores lokale afdelinger.
    Lejernes Landsorganisation - Reventlowsgade 14, 4. - 1651 København V. - Tlf.: 33 86 09 10 - Fax: 33 86 09 20 -